Fra venstre:
Mirjana Dragicevic, Vicka Ivankovic, Ivanka Ivankovic, Ivan Dragicevic, Marija Pavlovic
Jakov Colo
red. 23-03 2022
Medjugorje
Dag 1
24. juni 1981
Medjugorje ligger i Bosnien - Herzegovina
Det var den 24. juni 1981,
at Maria første gang blev set på det lille bjerg,
kendt som Podbrdo, med udsigt over Medjugorje.
To venner, Ivanka Ivanković, 15 år gammel og
Mirjana Dragicevic, 16 år, var de første til at se hende.
Ivanka var født i den lille landsby Medjugorje ved foden af Podbrdo,
men boede i Mostar på det tidspunkt og Mirjanas familie var fra
Sarajevo og var på besøg hos sine bedsteforældre,
der boede i Medjugorje.
Ivanka Ivankovic var 15 år gammel første gang hun så Maria.
Hun havde lige mistet sin mor to måneder tidligere,
hun følte sig derfor hurtigt elsket og tæt forbundet
med alle mødres mor, Maria.
Ivanka beskriver begivenheden som det begyndte:
"Vi var sammen i mit hus, Mirjana og jeg vi gik en tur.
Da vi vendte hjemad, så jeg af en eller anden grund
over mod bjerget og så en lysende skikkelse.
Jeg sagde: ”Mirjana, se, Madonna!"
Mirjana vinkede og sagde:
"Kom nu! Tror du, at Madonna vil vise sig for os!"
Og vi fortsatte med at gå hjemad.”1
------------
Begge havde været bange; Ivanka for, hvad hun havde set, Mirjana for
udtrykket i Ivankas ansigt og hendes påstand om at have set jomfru Maria.
Da de nærmede sig husene i landsbyen, mødte de Milka Pavlovic, 12 år,
der spurgte om de ville hjælpe med
at hente hendes får og bringe dem hjem.
Dette betød, at pigerne skulle vende tilbage til, hvor de lige havde været.
Tiden var omkring 06.15.Da de nåede det sted.
------------
Igen råbte hun (Ivanka): ”Se, der er hun.”
------------
Mirjana og Milka fulgte hendes pegende finger
og 200 meter derfra,
så de en ung kvinde i en grålig klædning
holde noget i hånden, som hun syntes at beskytte.
------------
"Hun var langt væk,” sagde Ivanka.
"Vi kunne ikke se hende tydeligt ... kun omridset af hendes krop.”
"Vi kunne ikke se hendes ansigt,” sagde Mirjana
"og desuden vidste vi ikke, hvordan Madonna virkelig ville se ud!”
”Men noget indeni os insisterede på, at det var Madonna.
Vi vidste, det var hende, men vi var forvirrede, og stod bare der og så på hende."
Ivanka:
"Vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre, hvad vi skulle gøre af os selv.
Vi følte en blanding af glæde og frygt.
Så megen glæde, men alligevel så megen frygt, at det er umuligt at beskrive det."2
-----------
Tidligere på dagen var Mirjana og Ivanka gået over til Vicka Ivankovic'
(ikke i familie med Ivanka) hus for at spørge om de kunne følges.
Vicka, der var 17 år, hvilede, men hendes mor sagde,
at hun ville give Vicka besked så hun kunne slutte sig til dem senere.
Vicka fortalte, hvad der derefter skete:
"Jeg gik ud for at søge efter Ivanka og Mirjana,
fordi vi hver sommer altid er sammen.
Da jeg nåede til den vej, hvor de var, lagde jeg mærke til,
at de vinkede med hænderne og kaldte på mig for at jeg skulle komme.
Jeg havde hjemmesko på. Da jeg kom hen, hvor de var,
sagde Mirjana:
"Se deroppe. Madonna!"
Jeg (Vicka) sagde:
"Hvad mener du? Madonna? Hvad er der i vejen med dig?'
Jeg kiggede ikke engang, gad ikke ikke engang bruge tid på at se efter.
"Jeg sparkede mine hjemmesko af og løb barfodet mod (landsbyen) ...
På min vej tilbage, mødte jeg Ivan Dravicevic
(16 år, som ikke er i familie med Mirjana)
og
Ivan Ivankovic (20 år, som ikke er i familie med Vicka eller Ivanka).
De plukkede æbler og spurgte mig, om jeg ville have nogen.
Jeg sagde nej, og så sagde jeg: ”Ivan (Dravicevic), Madonna ...
de sagde, at Madonna har vist sig deroppe.
Lad os gå derover du og jeg.... Jeg er bange.”
Ivan (Dravicevic) sagde:
"Selvfølgelig vil vi gå, men hvorfor er du bange?"
Jeg tænkte:
”Han er ikke bange."
Men da vi kom dertil,
vendte jeg mig mod Ivan (Dravicevic)
og spurgte:
"Kan du se noget?"
Han var væk. Jeg så ham løbe væk.
"Så spurgte jeg Ivan Ivankovic:
"Kan du se noget?"
Han sagde:
"Jeg ser noget helt hvidt, der vender sig.”
"Marijas lillesøster(Milka), var med os da
og jeg spurgte hende, om hun så noget.”
Hun sagde: "Jeg ser Madonna."
Vicka:
"Da jeg gik derop første gang,
stod jeg på lidt afstand fra dem.
Jeg var bange.
Men da jeg gik anden gang,
sagde jeg til mig selv:
"Hvis de ikke løber væk, vil jeg heller ikke løbe væk.”
Det var efter kl. 06:30 om aftenen.
Det regnede lidt og begyndte at blive mørkt.
"Jeg så det ... og hvad jeg så var meget hvidt.
Jeg så en lang kjole, mørkt hår.
Hele tiden, blev hun ved med at dække
og afdække noget hun holdt i sin venstre hånd.
Jeg var ikke i stand til at se, hvad hun ellers gjorde,
men det så ud som om hun viste noget frem.
Vi sagde til hinanden;
"Hun kalder på os, men hvem skal gå?" 3
Da de kom hjem den aften,
fortalte de deres oplevelse til familie og venner,
selv om kun få troede dem og mange lo.
Vicka sagde:
Der blev megen opstandelse.
Nogle troede måske, nogle undrede sig, nogle bortforklarede det,
som om det var en slags ”flyvende tallerken” og lignende.
Alt tænkeligt blev sagt.”
Senere tilføjede Vicka:"
Hvordan kunne vi forvente, at man troede os?
I deres sted, ville jeg heller ikke have troet os."4
Mirjana sagde:
"Der var et utroligt lys. Jomfru Maria holdt Jesusbarnet i sine arme*,
dækkede ham til og afdækkede ham mens hun kaldte på os.
Det var overvældende!
Vi er fra en lille landsby, ikke som unge fra Amerika eller Europa.
Pigerne her har aldrig været væk fra hjemmet.
Hjem, skole, familie. Det er vores liv.”5
Når hun blev spurgt om, hvordan hun vidste det var Madonna,
svarede Mirjana:
”Jeg vidste af hele mit væsen uden for al tvivl, at denne dame
af en uforklarlig skønhed var Guds Moder.
Det er derfor, jeg havde en sådan frygt.”6
I de første dage af åbenbaringerne,
besvimede både Mirjana og Ivanka mange gange.
Da hun blev spurgt hvorfor, sagde Mirjana:
"Jeg var helt overvældet af at være
i det hellige nærvær af Guds Moder.”7
Den næste dag forventedes børnene
at være oppe ved daggry for at hjælpe med
at høste bladene fra de store tobaksplanter på deres marker.
Så alle gik i seng.
Det var den 24. juni 1981, Johannes Døberens fest, at Maria første gang blev set på det nu berømte lille bjerg, kendt som Podbrdo, med udsigt over sognet Medjugorje.
To unge venner, Ivanka Ivankovic, 15 år, og Mirjana Dragicevic, 16 år, var de første, der så hende.
----------------
Mirjana Dragicevic var 16, da hun første gang så Vor Frue.
Fra den første dag, den 24. juni 1981, ville resten af
hendes liv blive overgivet til Vor Frues planer.
----------------
Ivanka Ivankovic var 15 år, første gang hun så Vor Frue.
Efter at have mistet sin mor to måneder tidligere,
følte hun sig hurtigt elsket og tæt forbundet
med Mødrenes Moder, Vor Frue.
----------------
Vicka, 17 år gammel, hvilede sig, men hendes mor fortalte de to venner, at hun ville give Vicka besked om at slutte sig til dem senere.
Vicka fortalte, hvad der derefter skete.
“Jeg gik ud for at lede efter Ivanka og Mirjana, for hver sommer er vi altid sammen.
Da jeg nåede vejen, hvor de var, lagde jeg mærke til, at de vinkede med hænderne og kaldte på mig. Jeg havde hjemmesko på.
Da jeg kom til, hvor de var, sagde Mirjana:
”Se deroppe. Madonna!”
Jeg sagde:
”Hvad mener du, Madonna? Hvad er der i vejen med dig?
Jeg kiggede ikke engang – tog mig ikke tid til at gide kigge.
Jeg sparkede mine tøfler af og løb barfodet mod (landsbyen)...
På vej tilbage mødte jeg:
Ivan Dravicevic
(16 år gammel, som ikke er i familie med Mirjana)
og
Ivan Ivankovic
(20 år gammel, som ikke er i familie med Vicka eller Ivanka).
De plukkede æbler og spurgte mig, om jeg ville have nogle.
Jeg sagde nej, og så sagde jeg:
'Ivan (Dravicevic), Madonna...de sagde, at Madonna har vist sig deroppe. Lad os gå derhen dig og mig. Jeg er bange.”
Ivan sagde: ”Selvfølgelig går vi, men hvorfor er du bange?”
Jeg tænkte: Han er ikke bange.
Men da vi kom dertil, vendte jeg mig mod Ivan og spurgte:
”Ser du noget?”
Han var væk. Jeg så ham løbe væk.
"Så spurgte jeg Ivan Ivankovic: ”Ser du noget?”
Han sagde: ”Jeg ser noget helt hvidt, der vender sig.”
Lillesøsteren
til Marija (Milka) var hos os dengang, og jeg spurgte hende, om hun så noget.
Hun sagde: ”Jeg ser Madonna.”
”Da jeg gik derop første gang, stod jeg lidt fra dem. Jeg var bange. Men da jeg gik anden gang, sagde jeg til mig selv: Hvis de ikke stikker
af, stikker jeg heller ikke af.”
”Dette var efter 6:30 om aftenen. Det regnede lidt og begyndte at blive mørkt.”
"Jeg så det ... og det, jeg så, var meget hvidt. Jeg så en kjole,
mørkt hår. Hele tiden dækkede hun og afslørede noget, hun holdt i sin venstre hånd.
Jeg var ikke i stand til at se, hvad hun ellers lavede, men det så ud som om, hun viste noget. Så kaldte hun på os for at komme nærmere … men hvem skulle komme tættere på?
Vi sagde til hinanden: 'Hun kalder på os, men hvem skal gå derhen?”3
Da de kom hjem den aften, fortalte de deres oplevelse til familie og venner, selvom få troede på dem og mange lo.
Vicka sagde,
”Der var virkelig tumult. Nogle troede måske, nogle undrede sig, nogle bortforklarede det som en slags ’flyvende tallerken.’ Og lignende.
Ja, alt tænkeligt blev sagt.”
Hun tilføjede senere:
"Hvordan kunne de forventes at tro på os?
I deres sted ville jeg heller ikke have troet os.”4
Mirjanas oplevelse var den samme. Hun sagde,
"Der var et utroligt lys. Den velsignede moder holdt Jesusbarnet i sine arme og dækkede og afdækkede ham, da
hun kaldte på os. Det var overvældende!
Vi
er fra en lille landsby, ikke som unge mennesker fra Amerika eller Europa. Pigerne her har aldrig været nogen steder væk hjemmefra. Hjem, skole, familie – det er vores liv.”5
Da hun blev spurgt, hvordan hun vidste, at
det var Madonna, svarede Mirjana:
"Hele mit væsen vidste uden tvivl, at denne dame af uforklarlig skønhed var Guds Moder. Det var derfor, jeg havde sådan en frygt.”6
Faktisk besvimede både Mirjana
og Ivanka i løbet af de første dage af åbenbaringerne mange gange. Da Mirjana blev spurgt hvorfor, sagde hun
"Jeg var ret overvældet over at være i Guds Moders hellige nærhed."7
Næste
dag forventedes børnene at være oppe ved daggry for at hjælpe med at høste bladene fra de store tobaksplanter på deres marker, så alle gik i seng.
Men søvnen kom ikke let til dem, der havde set visionen.
Og sådan sluttede den første dag.
* Lyder måske utroligt, men se evt:
og
Kilder:
1. Between Heaven and Earth, the story of Medjugorje, by a Friend of Medjugorje
2. Spark from Heaven, by Mary Craig
3.
Between Heaven and Earth, the story of Medjugorje, by a Friend of Medjugorje
4. A Thousand Encounters with the Blessed Virgin Mary in Medjugorje, by Fr. Janko Bubalo O.F.M.
5. Queen of the Cosmos, by Janice Connell
6. The Visions of the Children,
by Janice Connell
7. Ibid.
Youtube: